Uffe Lorenzen - Danmarks Psykedeliske Rockguru
Fornylig udgav Uffe Lorenzen sit nye album, 'Triprapport'. I dette afsnit gennemgår vi Uffe Lorenzens nye album og solokarriere, livet som ung musikfan i Albertslund, teenageknægt på Roskilde Festival og som udøvende musiker i grupperne On Trial, Baby Woodrose og Spids Nøgenhat.
Hør blandt andet Uffe (også kendt som "Guf") fortælle om:
Hvordan et par svampe og fire gyngende træer blev starten på hans nye plade.
Om at opdage sig selv som solist og historiefortæller.
Om at blive benævnt "Niels Hausgaard på syretrip", optræde med Peter Belli og fortolke Steppeulvene.
Hvad psykedelisk rock betyder for ham. Som fan og som udøver.
Om at sidde i trommestolen i undergrundsbandet On Trial og optræde som frontmand i Baby Woodrose på Roskilde Festival året efter.
Om det pludselige gennembrud med Spids Nøgenhat - og om at stoppe bandet midt i successen.
Du kan høre afsnittet her:
Vært: Jens '“Jam” Rasmussen
Producer: Peter Rudbek Nielsen