Moody - Om KarriereKanonen, depression og at være sin egen
I sidste uge havde vi besøg af Moody i studiet på Nattergalevej. Det blev til en snak om at gå fra at lave musik i sine forældres kælder til at vinde KarriereKanonen og blive signet på et major label, men også om at kæmpe med en depression og et usundt forhold til alkohol.
24-årige Moody, med fornavnet Josefine, havde kun lavet musik i et års tid, da hun i august 2017 blev udråbt til en af de tre vindere af KarriereKanonen 2017. Hun blev efterfølgende signet på Universal Music Danmark og har netop udgivet sin fjerde single, ”Gotta Get Up”.
Derudover er hun aktuel i dokumentaren ’Moody drikker sig ned’ på dr.dk, hvor hun hudløst ærligt fortæller om sit problematiske forhold til alkohol og undervejs får hun konstateret en svær depression.
Alt dette, og meget mere, kommer vi omkring i podcasten, som også introducerer vores nye vært, Tanja Brinks Toubro. Tanja er freelance (musik)journalist og har tidligere været chefredaktør på musiksitet Bands of Tomorrow.
Hør afsnittet her:
Hør blandt andet Moody fortælle om:
Tiden under Karrierekanonen.
Sin skriveproces.
Om at have et knap så glamourøst job ved siden af musikkarrieren.
Sine kampe med depression og alkohol.
Dokumentaren ‘Moody Drikker Sig Ned’.
… og en meget meget mere.
Vært: Tanja Brinks Toubro
Producer: Thomas Nørsko
Sådan finder du Mediano Music:
Her kan du abonnere på Mediano Music i din podcast-app.
Her finder du kanalen i Spotify
Hvis du bruger Castbox, skal du klikke her.
Her finder du den i Pocket Cast, hvis du bruger den som din podcast-app.
Her er Mediano Music i Overcast
Og her er den nye kanal i Soundcloud
Læs mere om Mediano Music her.
Mediano Music er en ny podcast drevet af erfarne og begejstrede stemmer, men også er dette site, som du er landet på her.
Vi bygger mediet stille og roligt, som vi også gjorde, da Mediano blev skabt i 2016 som et medie, der dengang primært lavede sport på en speciel måde - til hovedet, med hovedet og drevet af passion, perspektiv og en ambition om at gå lidt dybere.
Lyt til flere afsnit her:
Foto: Christina Jensen