Jesper Binzer: Så skal publikum edderman'me ha' nogle lussinger
”Jeg er ham, der hopper på tungen for et bifald og ham, der går hele vejen for kunsten,” siger Jesper Binzer i denne podcast.
D-A-D fejrer 35 årsjubilæum i år. Som de fleste andre har de måtte aflyse koncerter ikke bare i Danmark og flere europæiske lande. Det gælder også Australien/New Zealand. I stedet er det blevet til en stribe corona-rigtige koncerter i Herning og København i november.
Midt i alt dette udkommer Jesper Binzers andet solo-album ’Save Your Soul’ 6. november. Det første ’Dying is Easy’ udkom i 2017.
Jan Eriksen og Jesper Binzer taler om ko-punk, om at udvikle sig som rockband, det amerikanske eventyr og finde ind i sig selv omkring albummet Simpatico, da britpop og grunge havde taget stafetten, og D-A-D pludselig tilhørte en ældre generation. Om at bruge musikken konstruktivt og fritsættende.
”Når man starter ud med et rockband og får succes med det, er man overbevist om, at man står forrest i nuet. Men det, de fleste af os, altså 99 pct af os, glemmer er, at vi tror, vi stadig står forrest i nuet, selvom der er gået fem år. Man opdager, at man bare løber efter det gældende nu.”
Under coronakrisen har Binzer godt nok fået malet stakittet og fået et tættere forhold til familien, men han har også pumpet luftmadras aka spillet på den sekstrengede og delvis skrevet og indspillet 'Save Your Soul'. Fordi, som hans terapeut siger, ’hold dig til det, du er god til, Jesper’.
”Jeg er så langt ude og på vej henimod ringvrag, at jeg ikke kan andet. Og jeg vil ikke noget andet. Jeg elsker det.”
